Spor/Jagt/lydigheds træning


                                2010: måned for måned

MAJ:

15.5.10: Vildtspor prøve, Navekvarn, Sverige: Boban var med på tur til det nordlige Sverige for at gå Viltspår prov. Vejret var skønt - 23 °C - svag vind, så det kunne næsten ikke være bedre :o). Sporet var lagt i et meget kuperet terræn med stejle mosbelagte klippestykker, inde i en skov. Det var ca. 24 timer gammelt, lagt i regnvejr og 600m langt. Der dryppes blod, samtidig med at der trækkes et frisk rådyrløb. På 2 af strækningerne (ca. 10-15 m) bliver der ikke dryppet blod, men kun trukket løb, den ene strækning er i forbindelse med et knæk. Der er i alt 4 knæk på sporet samt en tilbagegang. Boban kom godt i gang, men på et tidspunkt ringede dommerens mobil telefon og han vendte sig om og glodede på hende - bagefter havde han lidt svært ved at finde tilbage på sporet, da han uheldigvis var nået til det første knæk, oppe på en klippetop, hvor vinden cirkulerer rundt, så han brugte en del tid på at finde tilbage igen. Boban og JEG havde fået varmen og på næste strækning valgte Boban at tage bad i 2 store vandhuller, som lå op af en klippevæg med en smal sti (ca. 30 cm). Næsen vejrede mens han badede og han steg derefter op og fulgte den smalle sti forbi klippevægen og videre på sporet. Ca. 100 m før sporets afslutning blev jeg bedt om at få Boban til at sitte/stå, da der skulle affyres skud, for at teste om hunden kan arbejde videre bagefter. Alt i alt en noget anderledes prøve, men der blevet taget højde for mobiltelefonen og kommenteret på at Boban søgte hele tiden også da han badede i et kort øjeblik :oD - så det blev til en 1. præmie i Åben klasse - Boban har derfor fået den 4. CHAMPION titel i hus og kan nu kalde sig SVENSK VILTSPÅR CHAMPION (SEVCH)

Boban - SVENSK VILTSPÅR CHAMPION (SEVCH)

 

1.5.10: Schweiss træning: Om 14 dage skal jeg til Sverige for at se om Boban kan opnå den sidste 1.pr. på Schweiss spor, så han kan få en champion titel ligesom Baresi. Så der bliver trænet på liv og løs. Boban har de sidste 2 weekender gået spor lørdag aften efter en lang stævnedag, men det har ikke den store betydning, han var meget koncentreret. Men han har jo også altid været vant til at blive aktiveret mere end normalen, så i en alder af 9 år er han stadig på toppen og det er jo herligt :)

APRIL:

2+3.4.10 - 7.4.10: Påskeferie i Sverige: Vi havde nogle skønne dage og hundene fik gået lidt blodspor. Hytten vi havde lejet, lå i et helt fantastisk område med skov og eng. Vi fik taget en del billeder at alle hundene - Se billeder her

Vi fik også taget billeder af far og datter med hver deres SEVCH (Svensk Vildtspor Champion) rosette:

Far og datter

Baresi

 

Hvis du er kommet ind på denne side uden om hovedsiden, og gerne vil besøge min hjemmeside, så klik her: www.boban.dk
 
 

Opdateret d. 18.5.10